Aktiv Guld
Luk

Årets Ildsjæl 2017 

I august blev Branchens Bedste-priser uddelt, og vi er super stolte over at løbe med prisen som Årets Ildsjæl. Kåringen betyder blot, at vi vil arbejde endnu hårdere på at gøre en forskel for alle jer dygtige håndværkere og fagfolk derude. Tusinde tak til alle der har sendt en stemme vores vej.


Årets ildsjæl

Prisen gives til en person som qua sine personlige egenskaber og engagement brænder for branchen og som gør en forskel. Det kan fx være ved den ekstraordinære indsats i dagligdagen, sit smittende humør, sin ihærdige arbejdsindsats eller sin utrættelige optimisme og loyalitet for branchen. 

Branchens bedste 

Igen i år uddelte guldsmedebranchen priser til branchens bedste. 

I hver af de fem kategorier (Årets butik, Årets ildsjæl, Årets leverandør, Årets medarbejder, Årets nordiske brand ) havde juryen blandt de indsendte forslag fundet tre kandidater. Frem til den 23. august kunne man stemme på sine favoriter blandt de nominerede, og lørdag den 26. august blev vinderne offentliggjort af Michael Carøe ved festmiddagen "New Nordic Night" på Hotel Radisson Blu Scandinavia.

Vinderne i de fem katagorier er:

Årets butik - Christinas Guld & Sølv, Holbæk

Årets leverandør - Aagaard/Kranz & Ziegler A/S

Årets medarbejder - Winnie Kaxe Kold, Nordahl Andersen

Årets ildsjæl - Lone Christensen, Aktiv Guld

Årest nordiske brand - Ole Lynggaard Copenhagen