Aktiv Guld
Luk

Populær fatte- og graveringsekspert demonstrerer på New Nordic-messe

Den kendte og vellidte GRS-instruktør, Ben Bentvelzen, demonstrerer fatte- og graveringsteknikker på den danske smykke- og urmagermesse i august.

I slutningen af august løber New Nordic-messen af stablen, og det bliver både sjovt og lærerigt endnu engang at skulle på messe.  

Hos Aktiv Guld får vi selskab af hollandske Ben Bentvelzen, der kommer med på messen for at demonstrere de populære GRS-produkter og lære fra sig af sine erfaringer.

Han har trods sin unge alder opbygget et imponerende cv og en række beundringsværdige færdigheder inden for graverings- og fatteteknik.

- Jeg glæder mig enormt meget til messen til alle de gode spørgsmål, input og faglige samtaler, og ikke mindst møde branchens fagfolk, siger Ben Bentvelzen.

Den hollandske GRS-instruktør har inden for de sidste par år afholdt fuldt bookede kurser hos Aktiv Guld i Vallensbæk. Udover at undervise på GRS-kurset har Ben deltaget som demonstratør på smykke- og urmager-messer som Baselworld, Inhorgenta og Vicenzaoro rundt omkring i Europa.

> Læs mere om Aktiv Gulds kurser og tilmeld dig efterårets kursusprogram

Ben Bentvelzen vil være til stede alle dagene på messen og vil stå klar til at dele ud af gode tips og tricks til nysgerrige og andre forbipasserende. Udover det har han en stor viden om selve GRS-produkterne, så man kan også gå ham, hvis man har nogle spørgsmål.

- Det er altid inspirerende at være på messer rundt omkring i verden, og New Nordic-messen i København er ingen undtagelse, siger GRS-instruktøren, Ben Bentvelzen.  

Siden grundlæggelsen af GRS i 1977 har deres produkter og maskiner opnået en enorm popularitet i guld- og sølvsmedebranchen.

GRS er markedsledende inden for værktøj til guld- og sølvsmedebranchen. Produkterne er kendte for at være de bedste på markedet på grund af høj kvalitet og et bredt sortiment, som fuldstændig dækker en gravør og ædelstensindfatters behov. Samtidig er værktøjet kendt for at være tidsbesparende og give mærkbare bedre resultater.  

> Find hele vores sortiment af GRS-værktøj

Om Ben Bentvelzen

Ben Bentvelzen er certificeret GRS-instruktør og har undervist på fuldt bookede kurser hos Aktiv Guld siden 2019. Han har lavet adskillige samarbejder rundt omkring i verden. Du kan se mere om Ben og hans arbejde på hans Instagram-profil @benbentvelzen.  

Ben Bentvelzen kan findes på Aktiv Gulds stand under hele New Nordic-messen fra den 26.-28. august 2022 i Øksnehallen i København.  

Du finder Aktiv Guld på stand 62 og 73.