Hjertets oprindelse og kulturelle betydning

Valentines dag kendes herhjemme også under navnet hjerternes dag. Hjertet har gennem tiden haft forskellige betydninger for forskellige kulturer. I mange kulturer opfattes hjertet som livets centrum, sjælen og personlighedens inderste kilde for følelser, medfølelse, kærlighed, tro og mod, glæde og sorg. Hjertet modstilles ofte med den rationelle hjerne, der opfattes som fornuftens og forstandens sæde.

Oprindelse

Hjertet var oprindeligt et symbol for et blad fra et meget gammelt græsk træ, som de gamle grækere mente måtte være vejen til udødelighed. Det var først i 1500-tallet, at man misforstod betydningen af dette livssymbol og holdt op med at male hjertet grønt som bladene og i stedet startede at male dem røde. 

Hos aztekerne ofredes hjerter for at gengive Solens dens tabte kraft. I de indiske upanishader tales om ”hjertes lotus”, det inderste kammer i jeg’et, der bliver uforgængeligt som del af universet, når kroppen dør: ”Så stort som verdensaltet er udenfor, så stort er verdensaltet inde i hjertes lotus”.

Hjertet som tankevirksomhed

De gamle egyptere opfattede hjertet lidt mere nuanceret som en krukke, hvori den enkeltes gode og onde handlinger blev opsamlet i løbet af et liv - næsten som en slags karma. Derfor blev hjertet som det eneste organ balsameret for sig selv og lagt tilbage i den balsamerede mumie. 

Egypterne forestillede sig, at man på den sidste rejse mod dødsriget fik sit hjerte vejet. Hvis hjertet var i ligevægt med retfærdighedens gudinde, der symboliseredes med en fjer, kunne man leve videre i harmoni på den anden side. Egypterne opfattede dermed ikke bare hjertet som et center for følelserne, de antog derimod, at vores tankevirksomhed foregik i hjertet.

Sjælen i hjertet

I Platons dualistiske adskillelse mellem krop og sjæl præsenteres den rationelle sjæl som menneskets centrum. Sjælen forstås her som bevidstheden og evnen til at tænke. Den nye opfattelse af sjælen kom til at betyde startskuddet for en internalisering og systematisering af følelser og tanker, mens sjælen og dermed bevidstheden i den kristne eftertid blev kædet sammen med hjertet.

> Læs artiklen i en printvenlig version