Aktiv Guld
Luk

Kan du spinde guld på relationer?

SÅ KUNNE DET VÆRE LIGE DIG, VI HAR BRUG FOR!

Aktiv Guld er midt i en rivende udvikling. Vi arbejder på at opbygge en endnu stærkere markedsposition gennem udvikling af nye teknologier og kanaler, skabe nye servicekoncepter og bygge på UN sustainable development goals. Aktiv Guld er markedsledende og har bl.a. vundet branchens innovationspris for nytænkning. Vi er en dominerende spiller på det Nordiske marked med salg af halvfabrikata, råvarer og værktøj til smykkeproduktion og skaber konstant udvikling af branchen.

En kollega går på pension, så derfor har vi nu brug for nye kræfter til vores salgsteam, som hver dag giver kundeoplevelser udover det sædvanlige. Kan du levere en service til guldsmeden, der giver genlyd?

Dit primære fokus bliver at sikre en optimal kundeservice samt ordrebehandling og opbygge en tæt relation til nuværende og potentielle kunder, så de altid føler sig velkomne og benytter Aktiv Guld som deres foretrukne leverandør.

Dine opgaver:

  • God til at tale med kunder, kolleger og samarbejdspartnere på forskellige platforme
  • Aktiv kontakt til leads
  • Håndtere modtagne ordre fra forskellige kanaler
  • Tilbudsgivning
  • Back-up for eksterne sælgere
  • Koordinering med indkøb for bestillinger
  • Kampagne optimering og projekthåndtering


Dine kvalifikationer:

Du er resultatorienteret og har stærke kommunikationsevner. Brænder for at skabe resultater og ser muligheder frem for begrænsninger. Er en teamplayer, der mestre at have mange bolde i luften uden at miste overblikket. Er ikke bange for at opsøge nye potentielle salgskanaler. Være stolt af det leverede. Du er vedholdende og evner at drive tingene.

Din baggrund:

Du har en grossist/handelsuddannelse eller håndværksmæssig baggrund. Kommer du ovenikøbet med erfaring og stærkt netværk fra guldsmedebranchen eller nært beslægtet branche, vil det være en fordel. Vi har et svensk datterselskab, og det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere med vores Nordiske naboer, samt at du er flydende i dansk og engelsk. Tysk på samtaleniveau er en fordel, men ikke en forudsætning.

Du kommer til at arbejde sammen med 12 engagerede kollegaer, som alle har kunderejsen som deres primære fokus. Det er kombinationen af produkter, engagement, service, integritet og professionalisme, der sikre os førerpositionen i markedet og en høj kundeloyalitet. Vi sætter en ære i at tilbyde et godt og familiært arbejdsmiljø, hvor der tages individuelle hensyn, og hvor alle bidrager med deres styrker. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor der er plads til at være menneske.

Vi ansætter, når vi finder den rette kandidat, så jo hurtigere du sender din ansøgning, desto større er chancen for at det bliver dig.

Har du spørgsmål til stillingen? Ring gerne og få en uformel snak om os, dig og stillingen på tlf. 20240622, Lone Christensen.

Skriftlig ansøgning med C.V., relevante referencer og uddannelse sendes til  Lone Christensen på mail: lc@aktivguld.com