Aktiv Guld
Luk


Har du det store lager og logistik overblik?

Så kunne det være lige dig, vi har brug for!

Aktiv Guld er en dominerende spiller på det Nordiske marked med salg af råvarer og værktøj til smykkeproduktion. Vi bidrager konstant til udvikling af branchen og har bl.a. vundet branchens innovationspris for nytænkning.

Vi vokser og har derfor brug for at styrke og udvikle vores lagerteam. Vi har altid mange bolde i luften og håndterer rigtig mange forskellige kunder dagligt, så vi garanterer en travl og spændende hverdag. Du vil komme til at beskæftige dig med den daglige lagerstyring, hvor du vil tage imod varerne, når de kommer ind ad døren, sikre at varerne lander på de rette hylder og endelig at de sendes sikkert afsted igen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Styring af lager lige fra varemodtagelse til forsendelse
  • Pluk og pak af varer til ordrer
  • Opfyldning af varer
  • Mærkning af varer
  • Pakning af pallegods
  • Udfyldelse af fragt-, kurer-, post- og toldpapirer online


Krav til stillingen:

  • Truckcertifikat og ren straffeattest kræves
  • Almindeligt kørekort
  • Flydende skriftlige og mundtlige danskkundskaber
  • Gode engelskkundskaber


Din profil:

Vi går ikke efter en person med specifik baggrund. Din viden og dit gåpåmod kan komme mange steder fra. Vi foretrækker ansøgere med erfaring fra lagerarbejde, men det kan også være, du ingen erfaring har og besidder 110% passion. Uanset hvad din baggrund er, er du typen der brænder for dit arbejde, for at yde god service og være en del af et team.

Du kommer til at arbejde sammen med 14 engagerede kollegaer, som alle har kunderejsen som deres primære fokus. Det er kombinationen af produkter, engagement, service, integritet og professionalisme, der sikrer os førerpositionen i markedet og en høj kundeloyalitet. Vi sætter en ære i at tilbyde et godt og familiært arbejdsmiljø, hvor der tages individuelle hensyn, og hvor alle bidrager med deres styrker.

Vi ansætter, når vi finder den rette kandidat, så jo hurtigere du sender din ansøgning, desto større er chancen for at det bliver dig.Skriftlig ansøgning med C.V., relevante referencer og uddannelse sendes til Lone Christensen, mail lc@aktivguld.com

Ring gerne til Lone Christensen og få en uddybende uformel snak om os, dig og stillingen på tlf. 20240622.