Legenden om Sankt Valentin​

Ifølge legenden er Valentins Dag opkaldt efter den romerske præst Valentin. Historien bag er, at Kejser Claudius 2. (år 268-270) fik brug for alle unge mænd i sin hær. Mændene skulle helst være ugifte og dermed ikke bundet til hustruer og børn. Han forbød derfor ægteskab.

Valentins skæbne 

En kristen præst i Rom, Valentin, viede imidlertid fortsat de unge elskende. Da det kom myndighederne for øre, kom han i fængsel. 

På det tidspunkt var kristendommen endnu ikke en statsreligion, og han kunne kun redde sit liv, hvis han afsværgede sin kristne tro og ophørte med at hjælpe de forfulgte kristne, men det ville han ikke. Han blev derfor dømt til døden. Henrettelsen fandt sted den 14. februar.

De elskendes helgen

Inden sin henrettelse helbredte Valentin ifølge legenden fangevogterens blinde datter, så hun blev seende. Som klicheen siger det, så gør kærligheden blind, men Valentin gjorde den altså seende. 

Den romersk-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til Sankt Valentin, som for mange dermed blev de elskendes helgen og symbolet på den ægte og romantiske kærlighed. 

> Læs artiklen i en printvenlig version