Måske kender du allerede det tyske firma Mig-O-Mat, som står bag højkvalitets loddemaskiner. Måske ikke.
Nu fylder Mig-O-Mat 50 år, og det skal selvfølgelig fejres! I den forbindelse giver Aktiv Guld 10 procent på loddemaskinen Lötstar, som har et højt niveau af sikkerhed og kvalitet.
Lötstar kan lodde alt fra guld, sølv og platin – afhængig af hvilken model man vælger.
- Hos Aktiv Guld tilbyder vi primært maskiner og produkter, som giver guldsmede og sølvsmede større fordele. Vi har i den forbindelse bl.a. fokus på effektivitet, ergonomi, sundhed, sikkerhed samt mulighed for at reducere omkostninger. Alt det står Mig-O-Mat og Lötstar netop for, så derfor er det et fantastisk firma med 50 års viden og erfaring inden for loddemaskiner, siger Bernd Stahlhacke, der er salgskonsulent hos Aktiv Guld og guldsmed – og som i øvrigt selv har arbejdet med Mig-O-Mat-maskiner i mere end 45 år.
Siden 1972 har Mig-O-Mat udviklet fremadsynede svejse- og loddeteknologier til guld- og sølvsmedebranchen, men også tilsvarende apparater til andre industrier. Netop Lötstar er fremadsynet, fordi mikroflammen, man lodder med, er på hydrogen, som fremstilles via elektrolyse. Det betyder, at man har en energikilde, som aldrig løber tør, og at man hverken skal bøvle med eller betale for gasflasker, når man arbejder med maskinen.
Ligeledes er Lötstar slidstærkt opbygget, da man sjældent skal udskifte elektrolyt-væsken og andre dele i forhold til andre maskiner på markedet, lige så vel som elektrolyseprocessen er en større sikkerhed, når det gælder brand- og eksplosionsfare.
- Der findes af et væld af muligheder med Lötstar. Vi skræddersyr maskinen til hver kunde individuelt. Vi spørger dem, hvad de skal bruge den til, og hvad der er planen i fremtiden. Vi vil gerne have lange, holdbare kunderelationer, hvor vi vitterligt hjælper og gør en forskel. Vi har en stor viden om loddemaskinerne fra Mig-O-Mat, og kan derfor også hjælpe med spørgsmål vedrørende vedligehold og service, hvis man skulle være interesseret i en innovativ og slidstærk maskine, siger Bernd Stahlhacke.
En Lötstar kan både lodde og svejse. Den rene hydrogen-gas gør, at det er et fremragende valg til at arbejde med platin, da der kan opnås temperaturer op til 3000 ˚C. Ved traditionelle loddeprocesser anvendes ofte propan og oxygen-gas, som kan ødelægge netop denne type ædelmetal.
Guld og sølv skal selvfølgelig forarbejdes ved lavere temperaturer, og her er det muligt at anskaffe sig en ekstern booster til Lötstar-maskinen, som reducerer flammetemperaturen, så du undgår overophedning og mindsker risikoen for oxidering.
Boosteren fyldes med et fluximprægneret granulat med henblik på at reducere oxidation ved lodning, hvilket især anbefales til legeringer med et højt indhold af kobber.
Bernd Stahlhacke er med 45 års kendskab og erfaring i maskinen som guldsmed og senere som salgskonsulent lidt af en ekspert i Mig-O-Mats maskiner og øvrigt udstyr, men han anerkender også, at man skal vænne sig til at bruge den.
- I guld- og sølvsmedebranchen har vi en tendens til at være konservative og blive ved med at bruge det, som vi kender. Så man skal selvfølgelig lære at bruge en Lötstar, hvis man har været vant til en maskine på gas – lige så vel som, at det er en lidt større investering. Det kan måske tage et par uger at vænne sig til et nyt værktøj, men jeg vil understrege, at det virkelig er det værd på den lange bane i forhold til kvalitet, effektivitet, sikkerhed, og hvis man frem for alt ønsker at spare penge og besvær, konkluderer Bernd Stahlhacke.
En Lötstar-maskine producerer selv gas (hydrogen) via elektrolyse. Derfor behøver du ikke at bøvle med gasflasker – lige så vel som den kun udleder vanddamp ved brug. Ved gas, der typisk er på oxygen, propan eller lign., er der en sikkerhedsrisiko, idet det kan eksplodere, hvis flammen eksempelvis af en eller anden årsag skulle gå tilbage igennem maskinen. I Sverige har netop denne problematik været under debat, da gas fra en guldsmedebutik mistænkes for at være skyld i en storbrand i byen Ulricehamn.
Lötstar er en af de sikreste på markedet i forhold til andre lignende hydrogen-maskiner, da der næsten ingen plastikslanger er inden i maskinen. Plastikslanger er ofte den svageste del i denne type maskiner. Men i dette tilfælde bruges der altså et minimum af plastik (fx til at måle trykket).
En Lötstar er en besparelse på den lange bane. Ved traditionelle loddeprocesser er der er en konstant omkostning forbundet med genopfyldning af gas samt transporten af gasflaskerne, hvilket du ikke skal tænke på med en Lödstar. Dermed er det ikke kun omkostningerne, der reduceres, men også tidsforbruget.
Med en Lötstar står du aldrig med en tom gasflaske i hånden. Elektrolysen gør, at der konstant produceres gas, og for den store models vedkommende (Lötstar 301) kan der løbe hele 300 liter gas igennem i timen. Du skal kun påfylde destilleret vand et par gange om måneden afhængig af, hvor meget du bruger den. Maskinen er bygget til permanent brug og afgiver desuden ikke megen støj under brug.
Siden 1972 har det tyske firma Mig-O-Mat udviklet fremadsynede svejse- og loddeteknologier til bl.a. guld- og sølvsmedebranchen. Med mere end 50 års viden og er Mig-O-Mat markedsledende inden for plasmasvejsning og mikroflammelodning og med et højt niveau af kvalitet, processikkerhed og effektivitet.
Du får 10% på Lötstar-loddemaskinerne samt tilbehør fra Mig-O-Mat frem til d. 30 september 2022.
Besøg Aktiv Guld på New Nordic-messen på stand nr. 62 og 73 og hør mere med MIG-O-MAT og Lödstar maskinerne.