Handelsbetingelser


Velkommen til Aktiv Guld

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af erhvervskunder på denne webshop, som ejes og drives af Aktiv Guld, Vallensbækvej 46, 2625 Vallensbæk, CVR20309598. Webshoppen er udelukkende tiltænkt erhvervskunder, og ikke forbrugere. Ved at foretage en bestilling accepterer du således at være erhvervskunde, bl.a. med den virkning, at du ikke kan påberåbe dig de særlige lovbestemmelser, der tjener til at beskytte forbrugeres retsstilling.

Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på www.aktivguld.com. 


Bestilling af varer

Du kan bestille online 24 timer i døgnet.

Vi håndterer bestillinger mandag til fredag kl. 8-15.30. Bestillinger foretaget uden for dette tidsrum bliver håndteret den følgende hverdag.

Når du afgiver en ordre, sender vi først en bestillingsbekræftelse til dig på e-mail. Bemærk venligst, at denne kvittering ikke er en ordrebekræftelse, og at vi ikke er bundet af ordren på det tidspunkt. Endelig aftale mellem dig og Aktiv Guld er først indgået, når Aktiv Guld pr. e-mail har bekræftet at være bundet af ordren.

Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet Aktiv Guld ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.


Priser og betaling 

Alle opgivne priser er ekskl. moms.


Betaling med kort

Der er mulighed for betaling med Dankort, VISA/Dankort, VISA og Mastercard.



Hele købesummen trækkes fra din konto, når din ordre er færdigproduceret og klar til afsendelse.

Den endelige faktura fremsendes pr. e-mail umiddelbart før levering af ordren.


Betaling via faktura

Ved valg af betaling via faktura betales det fulde beløb via bankoverførsel til Aktiv Guld.


Levering  

Varer bestilt på Aktiv Gulds danske webshop leveres med Post Danmark eller speditører, som er specialister i maskin- og værdihåndtering. 
Levering kan ske i normal arbejdstid fra mandag til fredag. 

Vores speditør kan kontakte dig før leveringen for at aftale leveringstidspunktet.

Den faktiske leveringstid og tidspunkt vil afhænge af Post Danmark eller speditøren.

Vores levering inkluderer ikke, at varen bliver båret ind, og at emballage tages med retur. Det er dit ansvar, at ordren kan modtages. 

Oplysninger om specielle leverings- og adgangsforhold skal oplyses ved ordreafgivelsen.


Varemodtagelse

Der skal ved levering af Aktiv Gulds produkter altid være en myndig modtager til stede, som har fuldmagt fra dig til at kvittere for modtagelse af varen. Er der ingen myndig person på leveringsadressen på det aftalte leveringstidspunkt, vil der blive opkrævet et leveringsgebyr for forgæves levering, og der skal endvidere aftales ny dato for levering.

Leveringsgebyret bliver opkrævet for hver gang, der ikke er en myndig, befuldmægtiget person, som vil bekræfte modtagelsen, til stede ved aftalt levering.

Når du modtager de bestilte produkter, er det vigtigt, at du kontrollerer, om det er de korrekte varer, og om der er synlige skader. Er alt som forventet, vil fragtmanden bede dig om at kvittere for modtagelsen.

Hvis emballagen er beskadiget eller bærer andre synlige tegn på defekter, skal du på fragtbrevet kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet eller undlade at modtage varen og bede chaufføren tage den med retur.

Hvis en vare viser sig at være beskadiget eller defekt efter udpakning, bedes du kontakte vores kundeservice, som vil hjælpe med en løsning. Af bevismæssige årsager bedes du kontakte vores kundeservice senest 5 dage efter modtagelsen. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice på tlf. +45 4366 2000 eller e-mail: ag@aktivguld.com.


Forbehold

Vi tager forbehold for prisfejl, tastefejl, udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører.

Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl, samt eventuelt kommende produkt- og prisændringer fra vore leverandører. Ligeledes tager vi forbehold for ændringer i valutakurser og lign., som kan påvirke oplysningerne i dette katalog.

Hele eller dele af denne side må ikke gengives uden tilladelse.


Force majeure

Aktiv Guld skal ikke opfylde en indgået aftale, hvis dette forhindres af omstændigheder, som Aktiv Guld ikke med rimelighed kan forudse, og som er udenfor Aktiv Gulds kontrol.

Omstændigheder som ikke kan forhindres eller overvindes, såsom arbejdskonflikter, ildspåsættelser, ulykker, krig eller andre forhold der ligger uden for vor kontrol.

Vi forpligter os til at gennemføre aftalen, når forholdende igen gør det muligt, med mindre du som kunde har afbestilt varen inden.


Personoplysninger

I det omfang de oplysninger, som vi modtager fra dig, har karakter af personoplysninger i henhold til Persondataloven, behandler vi dine oplysninger i overensstemmelse med loven.


Beskyttelse af personoplysninger

Denne politik gælder for www.aktivguld.com som ejes og drives af Aktiv Guld, Vallensbækvej 46, 2625 Vallensbæk, CVR 20309598. Aktiv Guld er underlagt den danske persondatalov, og enhver behandling af personoplysninger sker under iagttagelse af persondataloven. Aktiv Guld er i medfør af persondataloven at betragte som dataansvarlig for de oplysninger, der registreres om kunder og besøgende på hjemmesiden.

Aktiv Guld indsamler på forskellig vis oplysninger om dig i forbindelse med, at du anvender hjemmesiden. Denne politik beskriver hvilken type oplysninger, vi indsamler, hvordan vi behandler disse, og hvem du kan kontakte, såfremt du har spørgsmål eller kommentarer til vores retningslinjer.


Hvilke oplysninger indsamler vi?

Aktiv Guld indhenter oplysninger om vores brugere på to måder: Gennem såkaldte 'cookies' (se næste afsnit) og gennem registrering (se nedenstående).

Ved køb på hjemmesiden indsamler Aktiv Guld blandt andet kundens navn, adresse, telefonnummer samt e-mail-adresse, som er nødvendige for at effektuere ordren, og som udelukkende anvendes til behandling af ordren. Oplysningerne transmitteres og gemmes elektronisk i 5 år.

Ud over købssituationen kan Aktiv Guld også bede om personoplysninger, når du ønsker at tilmelde dig nyhedsbreve, konkurrencer eller andre tjenester. Personoplysninger indsamlet af Aktiv Guld er primært til brug for navn, adresse, e-mail-adresse. Du kan give dit samtykke til at komme på vores mailingliste, således at du løbende kan modtage nyhedsbreve samt invitationer til events og konkurrencer. Denne service kan du til enhver tid omkostningsfrit til- og afmelde.


Hvorfor bruger vi cookies? 

Når du besøger www.aktivguld.com første gang, modtager du automatisk en cookie. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din web browser (f.eks. Internet Explorer, Firefox, Safari, etc.) og som registrerer dig som unik bruger. Denne cookie identificerer Aktiv Gulds webserver, når du besøger www.aktivguld.com og registrerer anvendelsen heraf.

Aktiv Guld anvender cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker med henblik på at belyse, hvem der besøger www.aktivguld.com.

Aktiv Guld registrerer oplysninger som IP-numre, antal bytes sendt og modtaget, Internet-host, tid, browsertype, -version -og sprog, dato, osv. Denne type informationer giver os mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, så de stemmer overens med dine interesser og ønsker. Cookien er ikke et program og kan ikke indeholde virus.

De fleste browsere lader dig slette cookies fra din harddisk, blokere for alle cookies eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Se vejledningen til din browser eller hjælpefunktionen for at få mere information om disse funktioner. Du skal dog være opmærksom på, at du somme tider ikke kan få adgang til et websted, eller at nogle funktioner på webstedet ikke fungerer, hvis du ikke accepterer cookies.


Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?    

Det er vigtigt for Aktiv Guld, at dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Adgangen til alle registrerede brugerdata på www.aktivguld.com er begrænset til betroede medarbejdere, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om oplysninger om vores brugere håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder.

Aktiv Guld krypterer alle dine kontooplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktion af Teller. Bemærk, at også siden, hvor du giver dine kontooplysninger, ser anderledes ud end resten af shoppen. Dette skyldes krav fra Teller om, at siden skal være sikker og oplysninger krypterede.


Hvem deler vi personoplysninger med?   

Vores hjemmeside bliver hostet af eksterne leverandører, som behandler oplysningerne på vores vegne og efter instruks fra os.


Ændring af retningslinjer  

Aktiv Guld forbeholder sig ret til at opdatere og ændre retningslinjerne i denne politik. Når vi gør det, retter vi også datoen for 'senest opdateret' nederst i dokumentet.


Din tilkendegivelse og ændring/sletning af personlige data

Når du besøger Aktiv Guld accepterer du ovenstående retningslinjer.

Hvis dine personlige oplysninger ændrer sig, eksempelvis din e-mail-adresse, eller hvis du ikke længere ønsker at bruge de tjenester, som du har tilmeldt dig på www.aktivguld.com, er det muligt at opdatere eller slette dine personlige oplysninger ved enten at logge ind på din konto på www.aktivguld.com  eller sende en e-mail til ag@aktivguld.com.

Du skal være opmærksom på, at du har en indsigelses- og indsigtsret efter persondatalovens kap. 9 og en ret til berigtigelse af oplysningerne jf. persondataloven §37.


Ansvar

Aktiv Guld kan ikke gøres ansvarlig for skader det solgte måtte foranstalte på produkter fremstillet af kunden eller produkter, hvori det solgte indføjes.

Aktiv Guld kan heller ikke gøres ansvarlig for driftstab eller tabt arbejdsfortjeneste eller indirekte tab.


Lovvalg

Nærværende handelsbetingelser og aftaler, der indgås i medfør af handelsbetingelserne, er underkastet dansk lov.


Værneting

Som værneting er aftalt Københavns Byret.

Senest opdateret 1. april 2013