Syntetiske diamanter på markedet – 
​i smykkekvalitet 


Artiklen er skrevet af Lone Christensen på vegne af Diamantkomitten 

Syntetiske diamanter i smykkekvalitet er allerede på verdensmarkedet, og der kommer stadig flere producenter og sælgere. Produktionsteknikken forberedes og forenkles hele tiden, og konsekvensen er, at prisen går ned, mens kvaliteten og stenstørrelsen går op. Men som altid tilpasser markedet sig, og det ser ud som om, at markederne allerede har accepteret synteserne. De Beers lancerer i år en kollektion med syntetiske diamanter ”Lightbox”. 

Trussel eller mulighed?

Er de syntetiske diamanter en trussel, en mulighed eller blot en naturlig udvikling? For ca. 100 år siden havde man en lignende diskussion, da kulturperler og syntetiske rubiner og safirer kom på markedet. Dengang var frygten, at kulturperlerne ville overtage markedet fra de naturlige, og de syntetiske sten ville skade salget af de ægte.

Siden 1970’erne har det været muligt at fremstille syntetiske diamanter i smykkekvalitet (se fakta-boks). I begyndelsen var det resultater af forsøg. En videnskabelige udfordring. Var det muligt at skabe de samme betingelser som i jordens indre? Det lykkedes, men produktionsprisen var højere end prisen på naturlige diamanter. Produktion af syntetiske diamanter til industrien (til skære- og boreværktøjer i eksempelvis byggeindustrien) har allerede fundet sted i adskillige år. Her kan de prismæssigt konkurrere med de naturlige.  

Samtidigt med at kulturperler og syntetiske rubiner og safirer kom på markedet i begyndelsen af 1900-tallet, opstod der naturligt et behov for at kunne identificere synteserne. At kunne adskille dem fra de naturlige. Derved blev udvikling af nye instrumenter og analyseteknikker indenfor gemmologien højaktuelt. Et godt eksempel er årene omkring 1925, hvor røntgen-teknologien blev udviklet til at teste perlens identitet. 

Også behovet for at kunne adskille syntetiske diamanter fra naturlige har medført udvikling af metoder, teknikker og instrumenter. Også her går den tekniske udvikling hurtigt, og instrumenterne er blevet bedre og nemmere at betjene – og billigere at anskaffe. Så svaret på spørgsmålet er måske, at vi bør se udviklingen som en realitet. Om det er en (ny og positiv) mulighed, vil sikkert afhænge af, om smykkeindustrien kan håndtere situationen seriøst og tillidsvækkende i relation til forbrugerne. Kulturperlerne blev ikke den trussel man troede. I stedet udviklede der sig en ny industri med gode indtjeningsmuligheder i alle led og egne standarder for produktion, kvalitet og så videre. 

Skelnen mellem syntetiske og naturlige diamanter

Ædelstene er per definition naturlige. Fra et fagligt synspunkt vil der altid være forskel i prissætningen og vurdering af et smykke med naturlige eller syntetiske diamanter. Ved direkte salg vil forskellen formentlig være stor. Det har konsekvenser i for eksempel forsikringssager.  

Så ja! Det er vigtigt at kunne skelne, og har man ikke tid eller mulighed for selv at skaffe sig viden og instrumenter, der kan skelne mellem syntetiske og naturlige diamanter, bør man søge hjælp. Den kan man i dag finde i branchen. Både her i Danmark og i udlandet.  

Markedsføring af synetiske diamanter.

I branchen og dens organisationer har det i nogen tid været diskuteret, hvad man skal kalde de syntetiske diamanter. Ordet ”syntetisk” har i dag en ret præcis betydning, nemlig ”noget kunstigt frembragt” med samme egenskaber og kemisk sammensætning. Betegnelsen syntetisk rubin, syntetisk safir, syntetisk spinel etc., falder helt naturligt for alle. Det virker nemt og logisk at anvende terminologen syntetiske diamant.

Markedsføring til forbrugeren

I relation til markedsføring til forbrugerne er det af allerstørste vigtighed at hele branchen er ”klar til mælet”. Det vil sige, at alle bruger samme vedtagne handelsbetegnelser. Som medlem af blandt andet CIBJO har Danmark deltaget i debatten og tilsluttet sig konklusionen på, hvilke handelsbetegnelser man som branche anbefaler på verdensplan. CIBJO president Gaetano Calaieri har udtalt: “Protecting consumer confidence is of paramount importance to the long-term success of our industry. The Diamond Terminology Guideline is an important tool in achieving this, by helping standardize the terminology used to clearly distinguish between diamonds and synthetic diamonds, in all communications, among ourselves and with our customers.”  

Definitioner  

  • En diamant er et miniral, som er skabt i naturen. Ordet ”diamant” henviser altid til en naturlig diamant.

  • En syntetisk diamant er et kunstigt produkt, der har samme fysiske egenskaber som en diamant.

  • En imiteret diamant, også kaldet en simulant, er et kunstigt produkt, der imiterer en diamants udseende, uden at have samme kemiske sammensætning, fysiske egenskaber eller struktur. 

  • En ædelsten er et mineral, der er skabt i naturen og som anvendes til smykker på grund af deres skønhed, sjældenhed og egenværdi. 

Terminologi

  • Når du henviser til syntetiske diamanter: Bør du bruge en af følgende autoristerede termer: ”syntetisk”, ”laboratorie-dyrket”, ”laboratorie-fremstillet” eller ”laboratorie-skabt”.

  • Brug ikke følgende termer: ”kulturdiamanter” og ”dyrkede diamanter”, da disse termer henviser til organiske eller biogeniske (produceret af levende organismer eller ved biologiske processer, red.) produkter.

  • Brug ikke følgende termer: ”ægte”, ”gernuin”, ”autentisk” og ”naturlig”, da disse udelukkende henviser til naturlige mineraler og ædelstene. 

Anbefalinger

  • En diamant er per definition naturlig. Derfor bør du kun anvende ordet ”diamant” alene, når der er tale en naturlig diamant.

  • Hvis der brug for at differentiere diamanten fra den syntetiske diamant, bør du anvende termen "naturlig diamant”.  

  • Brug ikke følgende udtryk, da det skaber forvirring: ”naturlig behandlet diamant” og ”behandlet naturlig diamant”. Brug i stedet for udtrykket: ”behandlet diamant”. 


IBJO er den internationale interesseorganisation for nationale brancheforeninger, virksomheder og personer, der lever af køb og salg af smykker, ædelsten og ædelmetaller.

CIBJO og dens medlemmer dækker hele værdikæden fra udvinding af metaller og ædelsten til produktion og handel. Danmark er ligesom de øvrige nordiske foreninger i Sverige, Norge og Finland medlem af CIBJO.CIBJOs formål er at sikre internationalt samarbejde i smykkeindustrien og tage vare på medlemmernes interesse i forhold til den internationale samhandel, herunder især at sikre forbrugernes tillid til smykkeindustrien.