Hos Aktiv Guld forhandler vi kun maskiner i højeste kvalitet med sikkerhed, ergonomi og lang levetid i højsædet. Det lever den populære loddemaskine Lötstar fra MIG-O-MAT virkelig op til. Den fungerer via elektrolyse, som giver et konstant flow af hydrogen-gas, og som kun efterlader flygtig vanddamp. Det er dermed en af de sikreste maskiner, du kan finde på markedet. Herunder kan du se vores udvalg af MIG-O-MAT-loddemaskiner og tilbehør.
Siden 1972 har det tyske firma MIG-O-MAT udviklet fremadsynede svejse- og loddeteknologier til guld- og sølvsmedebranchen, men også tilsvarende apparater til andre industrier. Med mere end 50 års viden er MIG-O-MAT markedsledende inden for plasmasvejsning og mikroflammelodning og med et højt niveau af kvalitet, processikkerhed og effektivitet.
Hos Aktiv Guld forhandler vi tre forskellige modeller af loddemaskinen Lötstar fra MIG-O-MAT – alt efter hvilket behov du har som guldsmed eller sølvsmed. For eksempel er det et parameter i forhold til at vælge den rette model, hvor mange der skal anvende maskinen, og hvilke metaller du primært skal arbejde med.
Maskinerne 241 and 301 er mere velegnede til større stykker metal, men alle maskinerne er slidstærke og er bygget til permanent og vedvarigt brug. De er tilmed alle støjsvage i drift.
Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte Aktiv Guld og tage en uforpligtende snak om dine behov. Vi har stor viden om loddemaskiner og tilbehør fra MIG-O-MAT, og vi er klar til at guide og hjælpe dig.
Uanset hvilken model der passer dit behov, er Lötstar en fremadsynet maskine, fordi mikroflammen, man lodder med, er på hydrogen, som fremstilles via elektrolyse.
Det betyder, at man har en energikilde, som aldrig løber tør, og at man hverken skal bøvle med eller betale for gasflasker, når man arbejder med maskinen.
Ligeledes er Lötstar slidstækt opbygget, da man sjældent skal udskifte elektrolyt-væske og andre dele i forhold til andre maskiner på markedet.
Med en temperatur på op til 3000˚C kan du smelte næsten ethvert metal fra sølv, guld, platin og palladium.
En Lötstar-maskine producerer selv gas (hydrogen) via elektrolyse. Derfor skal du ikke have noget at gøre med almindelige gasflasker, lige så vel som den kun udleder vanddamp ved brug.
Ved gas, der typisk er på oxygen, propan eller lign., er der en sikkerhedsrisiko, idet det kan eksplodere, hvis flammen eksempelvis af en eller anden årsag skulle gå tilbage igennem maskinen.
Skulle det samme af en eller anden årsag ske med en Lötstar, er der monteret en tilbageslagsventil, som gør det umuligt for flammen at gå igennem til det område, hvor elektrolyseprocessen foregår.
En Lötstar-loddemaskine er dermed en af de sikreste på markedet.
Den er ligeledes også meget sikker i forhold til andre lignende hydrogen-maskiner, da der næsten ingen plastikslanger inden i maskinen. Plastikslanger er ofte den svageste del i denne type maskiner. Men i dette tilfælde bruges der altså et minimum af plastik (fx til at måle trykket).
En Lötstar kan både lodde og svejse. Den rene hydrogen-gas gør, at det er et fremragende valg til at arbejde med platin, da der kan opnås temperaturer op til 3000 ˚C. Propan og oxygen-gas, som anvendes ved traditionelle loddeprocesser, kan ødelægge netop denne type ædelmetal.
Du kan selvfølgelig også lodde sølv, guld og andre metaller, og her anbefaler vi en ekstern booster for bedre at kunne styre og reducere flammetemperaturen.
Oxidering er guld- og sølvsmedens værste fjende, og guld og sølv skal selvfølgelig forarbejdes ved lavere temperaturer end fx platin.
Hvis du ønsker at være på den sikre side, er det muligt at anskaffe sig en ekstern booster til Lötstar-maskinen, som reducerer flammetemperaturen, så du undgår overophedning og mindsker risikoen for oxidering.
Boosteren fyldes med et flux-imprægneret granulat med henblik på at reducere oxidation ved lodning, hvilket især anbefales til legeringer med et højt indhold af kobber.
En Lötstar er en besparelse på den lange bane. Ved traditionelle loddeprocesser er der er en konstant omkostning forbundet med genopfyldning af gas samt transporten af gasflaskerne, hvilket du ikke skal tænke på med en Lödstar. Dermed er det ikke kun omkostningerne, der reduceres, men også tidsforbruget.
Ligeledes står du aldrig med en tom gasflaske i hånden. Elektrolysen gør, at der konstant produceres gas, og for den store models vedkommende (Lötstar 301) kan der løbe hele 300 liter gas igennem i timen.
En Lötstar-loddemaskine kræver generelt meget lidt vedligehold og rengøring. Du skal eksempelvis kun påfylde destilleret vand et par gange om måneden. Lige så vel som der sjældent skal påfyldes elektrolytvæske. Har du en ekstern booster, så er det muligt at købe flux via Aktiv Gulds hjemmeside.
Skulle der være nogle udfordringer med maskinen, spørgsmål eller lignende, så tøv ikke med at kontakte os, så vi kan hjælpe dig.