Aktiv Guld
Luk

Punktsvejser (PUK)

Når det gælder smykkefremstilling, er det afgørende at have det rette udstyr for at få et godt resultat. Hos Aktiv Guld går vi ikke på kompromis med kvaliteten. En af de maskiner som er blevet populær hos mange guldsmede og smykkedesignere er punktsvejseren, PUK 6, fra Lampert Werktechnik GmbH. Herunder finder du svejsemaskinen samt tilbehør.

19 varer
Filter
19 varer
Sortér efter

Svejser med højeste præcision

Hos Aktiv Guld forhandler vi kun den kompakte og alsidige PUK 6-punktsvejser samt tilbehør til denne. I kraft af sin eksklusive finsvejsningsteknologi er den i stand til at svejse alt fra de mindste reparationer til større produktioner med højeste præcision.

Som eksempel bruges PUK blandt andet til svejsning på fatninger, tilføjelse af metal til et emne, fiksering af genstande før lodning, reparation af porøsitet eller svejsesømme.

Alle metaller eller legeringer, der er egnede til TIG-svejsning, er også egnede til PUK-svejsning. Disse omfatter ædelmetaller og ædelmetallegeringer samt mange typer stål-, titanium-, nikkel- og tinlegeringer.

PUK 6 har vundet designpris

Ikke alene er den innovative punktsvejser fra Lampert allerede anerkendt og værdsat i mere end 100 lande, men den har sågar også høstet international anerkendelse fra iF Design Award 2022 – en international designpris, der bliver uddelt af den uafhængige organisation iF International Forum Design.

PUK 6 har en række nye features, der gør, at designet er banebrydende. Særligt er brugerfladen blevet optimeret, så den er blevet meget mere overskueligt og intuitiv at betjene i forhold til tidligere modeller, og den har samtidig en række forhåndsprogrammerede svejseindstillinger, så maskinen er nem at benytte for alle.

”Svejserens formfaktor består af cirkulære og blødt afrundede former. Brugergrænsefladen er enkel og minimalistisk og tilbyder enestående ergonomi og en bedre svejseoplevelse,” lyder det fra iF i bedømmelsen.

> LÆS OGSÅ: Innovativ punktsvejser vinder international designpris
 

20 års erfaring med udvikling af punktsvejsemaskiner

Lampert har 20 års erfaring med udvikling af punktsvejsemaskiner, og PUK 6 dermed er sjette generation. Den kan blandt andet bruges til svejsning på fatninger, tilføjelse af metal til et emne, fiksering af genstande før lodning samt reparation af porøsitet eller svejsesømme.

Med PUK 6-svejseren er det både muligt at svejse med meget høj hastighed, hvilket eksempelvis er godt til fx sølv med høj varmeledningsevne. Ligeledes kan man svejse i ”mikro-tilstand,” som giver fuld kontrol, hvis du har med sarte og porøse smykker at gøre. Som en ekstra feature er der en proceskontrol, som gør, at elektroden undgår at sidde fast i emnet, hvis du kommer til at trykke for hårdt eller ryster på hånden. På den måde kan begyndere med lidt eller ingen erfaring opnå en svejsning med flotte resultater.

> Læs mere om Lampert her
 

Vedligehold af en punktsvejser

Aktiv Guld tilbyder også en række værktøj, som bidrager til at vedligeholde og sikre en lang levetid på en punktsvejser-maskine.

Blandt andet tilbyder vi forskellige typer af elektrode-slibere, som er et uundværligt håndværktøj, når man arbejder med PUK-maskinen til daglig.

Med elektrodeslibere vedligeholder du svejseelektroderne for at opretholde et godt svejseresultat.

Udstyr med ergonomi i højsædet

Af øvrigt udstyr er forstørrelsestilbehør en mulighed, som gør det muligt at svejse på større emner uden mikroskopet. Forstørrelsestilbehøret kommer med LED-lys samt et LCD-beskyttelsessystem til at passe på dine øjne under arbejdet.

Hvis du foretrækker at arbejde med en fodpedal, så fås det også som tilbehør til din PUK-punktsvejser. Som et alternativ til den automatiserede svejseproces, kan hver enkelt lodning individuelt aktiveres ved hjælp af fodpedalen.

Få kvalificeret råd og vejledning

Ønsker du at vide mere om, hvordan en PUK-punktsvejser kan gøre din hverdag lettere? Du er altid velkommen til at besøge vores showroom og få en demonstration af maskinen. Vi sidder også klar ved telefonerne hver dag fra 8.00-16.00, hvis du har nogen spørgsmål. Om det drejer sig om værktøj, halvfabrikata, metaller eller diamanter, besidder Aktiv Guld mere end 25 års erfaring, hvorfor vi kan vejlede og rådgive dig ved dit næste køb. Vi holder os konstant ajour med nye teknikker og produkter, så du altid får den bedst mulige vejledning. Dermed kan du altid være sikker på, at vi kun anbefaler dig det allerbedste, og du kan derfor handle hos Aktiv Guld med ro i maven og stole på, at du ikke bare gør et godt køb, men det helt rigtige køb. Hos Aktiv Guld går vi meget op i vores kunders tilfredshed og vi er derfor også e-mærket, hvilket garanterer dig en tryg og sikker handel.