Granat

Venskab og tillid

Traditionelt betragtes granaten som symbol på viljen til succes og på det evige venskab, men har ligeledes fået tillagt den egenskab at bidrage til opretholdelsen af lidenskaben mellem elskende par. Ædelstenen er derfor ofte blevet anvendt som afskedsgave.

Ædelstenens oprindelse og betydning

I normalt sprogbrug refererer begrebet granat ofte til et metalstykke beregnet til affyring fra en kanon, men oprindeligt hentyder granat til granatæblets røde frugtkerner. Det er afledt af det latinske ord granatus, som betyder kerne eller frø.

Ifølge legender benyttede Noa lanterner af granaterne, hvis brillans hjalp ham med at se i mørket og dermed styre Arken sikkert i de regnefulde nætter. Siden forsøgte mange opdagelsesrejsende at anvende ædelstenen til at lyse op om natten. 

Mere symbolsk betragtes granat som et værn mod uvidenhed og ondskab. Nogle mente desuden, at stenen kunne helbrede depressioner og melankoli, give beskyttelse mod onde drømme, helbrede leversygdomme samt være et værn mod eventuel forgiftning. 

Siden antikkens Egypten, Grækenland og Rom har man anvendt granaterne i smykker, og Platon havde endda sit portræt graveret på en granat. 

Hvor finder jeg ædelstenen?

Granat-gruppen er en mineralgruppe, som er vidt udbredt i metamorfe bjergarter, men også findes itungsand – de røde korn i det sorte sand langs kysterne.

Ædelstenens kemiske sammensætning og særlige kendetegn

Granatgruppen består af mere end ti forskellige ædelstene, for eksempel spessatit, tsavorit, demantoid, almandin og grossular. Gruppen har stort set samme kemiske sammensætning og har en hårdhed på mellem 6,5 og 7,5 på Mohs skala, men med store farvemæssige forskelle. 

Rød er den mest dominerende farve, men også grøn, orange, gul samt forskellige variationer af jordfarver er almindelige. Der findes ikke nogen blå granat.

Berømte smykkesten

Der er noget majestætisk ved granaten. Christian d. 5.'s krone, som blev fremstillet i 1671, indeholder udover diamanter og safirer også granater. Sidst den blev anvendt var i forbindelse med Christian d. 8.'s salving i 1840. Efter enevældens ophør er kronen blevet anvendt ved monarkers død. Kronen lægges på kisten ved castrum doloris, som er den eneste del af enevældens ceremonier, der stadig opretholdes. Det skete sidst ved Frederik d. 9.'s død i 1972.


> Læs teksten i en printvenlig version