Aktiv Guld
Luk

Farver for guldlegeringer og brancheregler for hvidguld

Her får du et overblik over farver for guldlegeringer og brancheregler for hvidguld.


Guldlegeringer

  • Definitioner
  • Farveintervaller
  • Betegnelser





CIBJO vedtog tilbage i 1970'erne normer for farver af guldlegeringer. De er siden blevet gjort til europæisk og international standard og 1993 til DANSK STANDARD som DS/EN 28654 og DS/ISO 8654.

Der fastlægges her seks standardfarver:
0 N (yellow green)
1 N (pale yellow)
2 N (light yellow)
3 N (yellow)
4 N (pink)
5 N (red)

De nærmere definitioner af farverne fremgår af standarden.

Det i standardens punkt 6 omtalte farveprøvesæt findes hos Guldsmedefagets Fællesråd og kan benyttes af medlemsvirksomheder.

Det er ikke hensigten med disse standard guldfarver at standardisere farverne på guld i almindelighed. Hensigten er at skabe sikkerhed i international handel. Når der handles guldsmykker internationalt, så kan farven på guldet på baggrund af standarden aftales helt nøjagtigt, når standardfarverne anvendes.


Brancheregler for hvidguld

Legeringer & rhodinering

Som følge af et stigende antal forbrugerklager over hvidguldssmykker, der efter kort tids brug får et tydeligt gulligt skær, har Guldsmedefagets Fællesråd foretaget en undersøgelse af de hvidguldslegeringer, der udbydes af danske ædelmetalleverandører, med henblik på en vurdering af legeringernes farve inden rhodinering.

Der blev fremvist 14 og 18 karat legeringer, palladiumholdige og som ikke-palladiumholdige, men alle legeringerne overholdt de gældende bestemmelser om nikkelindhold og nikkelafgivelse.
Blandt de fremviste legeringer i begge holdigheder var der legeringer, der var hvide eller grålige.

Det er Guldsmedefagets Fællesråds opfattelse, at smykker fremstillet af disse legeringer, ikke vil få et gulligt skær som følge af slitage.
Guldsmedefagets Fællesråd har derfor følgende brancheregel:

I forbrugerkøb skal alle rhodinerede hvidguldssmykker sælges med et forbehold om, at rhodineringen med tiden slides af med farveændring af smykket til følge (fra hvid til grålig).

Kun smykker fremstillet af legeringer, der er grå eller hvide, må markedsføres og sælges som hvidguld.
​​​​​​

Læs også:

Metalberegner

Metalberegneren er et nyttigt værktøj til guldsmede. Her kan du nemt og hurtigt beregne mængden af metal til din opgave.

Prøv metalberegneren >

Opret en metalkonto

Handler du som erhvervskunde hos Aktiv Guld, har du mulighed for at oprette en metalkonto hos os.

Læs mere her >