Aktiv Guld
Luk

Guide til det periodiske system

Du kender måske O, H og Ag som grundstoffer fra det periodiske system.

Men rent faktisk er der op til 118 stoffer at finde rundt i. Det periodiske system viser nemlig alle de grundstoffer, som videnskabsmænd- og kvinder har opdaget indtil videre.

Her kommer et kort overblik over, hvad systemet er, hvordan du læser og anvender det.

Han opfandt det periodiske system

Det periodiske system blev opfundet af den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev i 1869. På det tidspunkt kendte man kun til 69 grundstoffer. Siden hen er der kommet mange flere til, og forskere verden over kæmper for at finde det næste grundstof; nummer 119.

Mendelejev opdagede, at hvert syvende grundstof har egenskaber til fælles. Han opstillede grundstofferne i 18 grupper efter ligheder i stoffernes kemiske opførsel, som udgør de lodrette kolonner i systemet. Hernæst er grundstofferne opstillet i syv perioder vandret, der fortæller, hvor mange skaller stofferne har omkring sig med elektroner i.

Han efterlod sig dog huller, da der var grundstoffer, som endnu ikke var blevet fundet. Siden hen fandt man imidlertid flere grundstoffer, som passer ind i den russiske kemikers tabel.

Det periodiske system

Sådan læses det periodiske system

Det periodiske system er opdelt i 18 lodrette grupper, som har kemiske egenskaber til fælles. Eksempelvis er gruppe 1 alkalisk metal, som er bløde og formbare metaller, der er meget reaktionsivrige (de kan i nogle tilfælde eksplodere i vand), mens gruppe 18 indeholder ædelgasser.

Vandret ligger ”perioderne.” Det vil sige, hvor mange skaller stofferne har med elektroner i.

Ligeledes står de forskellige grundstoffer angivet med en farve, alt efter hvilken fysisk form de har: gas, flydende, fast eller ukendt.

Det betyder tallene

Kigger man kort efter er de enkelte grundstoffer nummererede – startende fra 1 (H – hydrogen) og frem til grundstof nummer 118.

Atomnummeret afgør, hvor mange protoner der er i kernen. Det letteste grundstof er altså hydrogen, som har én proton i kernen. Det tungeste naturlige grundstof er nummer 94, plutonium, som altså har 94 protoner.

De første 94 grundstoffer eksisterer altså naturligt, mens grundstof 95 til 118 er blevet syntetiseret i laboratorier, kernereaktorer eller ved kernevåbensprængninger.

Tallene stammer tilbage fra Niels Bohr, som i 1913 fremsatte sin atomteori. Herigennem fik man den første teoretiske forklaring på, at et atom er bygget op med en kerne med protroner og neutroner.

Hvad skal man bruge det periodiske system til?

Det periodiske system gør det muligt at overskue de forskellige grundstoffer, og hvordan de forskellige stoffer reagerer med hinanden. Vores viden om grundstoffernes forbindelse og interaktion gør det muligt at udvikle nye teknologier, fødevarer, materialer, mv.

Du kender eksempelvis køkkensalt, som er en ufarlig kemisk forbindelse mellem et ellers højeksplosivt metal (grundstof nummer 11) samt giftigt klor-gas (grundstof nummer 17).

Mange højteknologiske produkter fra vores hverdag udnytter ligeledes egenskaber fra bestemte grundstoffer, fx diverse elektronik (silicium), smartphones (tantal) og brændselsceller (platin).

London spotkurser
MetalDKK/g
  • Guld 420,61
  • Sølv 5,08
  • Palladium 353,89
  • Platin 220,33

Shop metaller online

Som kunde hos Aktiv Guld kan du hurtigt og let foretage dine køb online, uanset om det er fra computer, smartphone eller tablet.

Log ind >

Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du gøre det her:

Opret bruger >