Peridot

Gavmildhed, rigdom og et optimistisk livssyn

Populær peridot i Egypten

Det franske ord peridot stammer muligvis fra det latinske ord, pæderot, en slags opal; alternativt kommer det måske fra det arabiske faridat, der betyder en ædelsten. Peridoten var en kendt og værdsat smykkesten i Egypten helt tilbage til år 1500 f. Kr. Fundene blev især gjort ved en lille vulkansk ø i Det Røde Hav tæt på Aswan. I romertiden var peridoten meget populær, ikke mindst fordi den bevarer sit grønne skær – også om aftenen, hvilket er forklaringen på, at man også betegnede den som ”aftenens smaragd”. En peridot bliver ofte betragtet som solen for dens høje glans. En legende fortæller, at en minearbejder om natten markerede et sted, hvor råmaterialet lå og glimtede, for så at komme tilbage om dagen og grave det op. 

Kashmir peridot

Peridot findes mange steder, blandt andet i Egypten, New Mexico, Australien, Brasilien, Kina, Kenya, Myanmar, Norge, Pakistan, Saudi-Arabien, Sri Lanka og Tanzania – dog sjældent i smykkekvalitet. Olivin, hvoraf peridot er en type, er ofte fundet i den lava, som bliver ført op til overfladen, men peridot kan også findes i meteoritter. I midten af 1990’erne gjorde man store fund i Pakistan i et område, hvor minedrift kun er mulig i sommermånederne på grund af de hårde vintre. Disse peridoter er flottere end tidligere sete, og for at fremhæve den smukke kvalitet kaldes de ”Kashmir peridoter” – ligesom de smukke Kashmir safirer. 

Peridotens kemiske sammensætning og særlige kendetegn

Peridot tilhører olivingruppen og er en af de få ædelstene, som kun har én farve, nemlig olivengrøn med et gyldent skær. Farveintensiteten kommer an på indholdet af jern, hvorfor farven kan variere fra gullig over oliven til brunliggrøn. Peridot har en hårdhed på 6½-7 på Mohs’ skala og er dermed ikke særlig hård sammenlignet med eksempelvis diamanter.

Peridot – en verdenskendt smykkesten

Kleopatra elskede formentlig peridot, da mange af hendes antagende smaragder senere har vist sig at være peridoter. Mange opdagelsesrejsende gjorde den samme fejl og hjembragte peridoterne til Europa i den tro, at der var tale om smaragder. Den meget respekterede gemmolog, George Frederick Kunz, debatterede med gejstligheden om forskellen mellem smaragd og peridot, idet disse hjembragte ”smaragder” blev brugt til udsmykning i mange kirker, blandt andet domkirken i Køln. Sinhalit blev oprindeligt handlet som peridot fra Sri Lanka, men det viste sig i 1950 at være et særskilt mineral.

I forhold til en smaragd, der er hårdere end en peridot, men som også er grøn, så har en peridot en lysere nuance af grøn, og de to sten er derfor meget forskellige. Klik på linket og læs mere om smaragder.

> Læs teksten i en printvenlig version