Aktiv Guld
Luk

PUK 6 punktsvejser med SM6 mikroskop, Lampert

Varenr: PU10170
Du skal logge ind for at se priser og lægge i kurv.
Info
Beskrivelse:

PUK-punktsvejseren fra Lampert er med sin TIG-puls finsvejseteknologi i dag et uundværligt værktøj for guldsmede, urmagere og lignende erhverv. Svejsning på fatninger, tilføjelse af metal til et emne, fiksering af genstande før lodning, reparation af porøsitet eller svejsesømme er blot nogle eksempler på, hvad der er muligt med PUK 6.

 

Alle metaller eller legeringer, der er egnede til TIG-svejsning, er egnede til PUK-svejsning. Disse omfatter ædelmetaller og ædelmetallegeringer samt mange typer stål-, titanium-, nikkel- og tinlegeringer.

 

PUK 6 er desuden udrustet med en mikrosvejsefunktion, som gør det muligt at svejse i plade- og trådtykkelser helt ned til 0,20 mm. Endvidere indeholder punktsvejseren en ”smoothing”-funktion, der tillader en hurtigere svejsefrekvens, som hjælper med til at forme det tilførte materiale.

 

Punktsvejseren betjenes via maskinens touchscreen, som er særdeles simpel, intuitiv og brugervenlig.

 

Det ergonomiske mikroskopstativ med SM6 svejsestereomikroskop, kraftig LED-belysning, håndstykkearm og håndstøtte garanterer et behageligt og sikkert arbejde.

 

Nye funktioner med PUK 6:

  • Hurtig betjening og materialevalg gennem direkte menuvalg med en enkelt joystick-knap.
  • Op til 3,3 svejsepunkter i sekundet: Svejsesekvens nu op til 65 % hurtigere.
  • Den raffinerede mikrotilstand giver nye svejsemuligheder og kan justeres med finere trin, når der svejses med den lavest mulige styrke.
  • 70 % højere skærmopløsning. Touchscreen kan således aflæses fra de fleste vinkler.
  • Ny standbytilstand med hurtig genstart giver mindre energiforbrug.

 

Vil du opleve punktsvejseren på egen hånd?

Hvis du ønsker at afprøve eller få PUK 6 demonstreret er du meget velkommen til at kontakte os.
 

> Få flere informationer om PUK 6

 

På PUK 6 ydes der 3 års garanti.

 

LÆS OGSÅ: Innovativ punktsvejser vinder international designpris

 

Lampert - banebrydende præcisions-svejsning 

Siden grundlæggelsen i 2001 har Lampert været en banebrydende kraft inden for præcisions-svejseteknologi. Virksomheden tog sine første skridt med lanceringen af punktsvejseren PUK 111, der blev præsenteret på den internationale messe Inhorgenta i München i 2002. Denne begivenhed etablerede Lampert som en førende aktør på markedet.

 

Lamperts dedikation til kvalitet og funktionel innovation blev hurtigt anerkendt af eksperter inden for smykke- og tandlægebranchen. Og med den kontinuerlige udvikling af PUK-svejsemaskinerne blev Lampert hurtigt en succes. Det kulminerede med PUK 3 og senere med PUK 6, der tilmed modtog den anerkendte iF Design Award-pris i 2022. 

 

Lampert har ikke blot skabt pålidelige og avancerede værktøjer, men har også udvidet deres rækkevidde til internationale markeder. Med en stærk tilstedeværelse i Europa og Nordamerika har Lampert etableret partnerskaber med både smykkeproducenter og tandlæger, der har draget fordel af deres innovative teknologi i årtier.