Aktiv Guld
Luk

Regler om kemiske stoffer i smykker

Miljøministeriet har indført en række regler om, at smykker ikke må indeholde farlige kemiske stoffer. Reglerne er blevet til for at beskytte mod udvikling af allergi samt diverse sundhedseffekter. Det drejer sig om nikkel, bly, cadmium og kviksølv.

Ifølge reglerne er det ikke tilladt at importere eller sælge:

  • Produkter der frigiver mere end 0,5 mikrogram nikkel/cm2/uge, og som er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden. For ørestikker/piercingsmykker er grænsen 0,2 mikrogram nikkel/cm2/uge.
  • Smykker der indeholder mere end 500 ppm bly
  • Smykker der indeholder mere end 500 ppm kviksølv
  • Produkter hvor cadmium er brugt som farvestof, stabilisator (i plast) eller i overfladebehandling i større koncentration end 75 ppm.


Alle dele af smykkerne skal overholde reglerne og det er virksomhedernes eget ansvar at overholde reglerne. Som virksomhed, der fremstiller, importerer eller sælger smykker skal du dermed kunne dokumentere at reglerne overholdes. Der er dog ikke specifikke krav til dokumentationen.

> Læs mere hos Miljøministeriet
​​​​​​​

Få hjælp hos FORCE Technology

FORCE Technology tilbyder undersøgelser af ædle metaller samt rådgivning og sparring, som sikrer, at du som virksomhed lever op til de gældende lovgivningskrav.

> Find flere informationer samt kontaktoplysninger her


Faktaark fra Miljøstyrelsen

Nedenfor kan du finde en række faktaark fra Miljøstyrelsen med nyttige informationer om reglerne for de konkrete emner inden for kemikalielovgivningen:

> Nikkel
Cadmium
Kviksølv
> Bly

Læs også:

Giftmeddelelse

Virksomheder, som anvender giftige stoffer og blandinger til erhvervsmæssig brug, skal indsende meddelelse herom til de ansvarlige myndigheder.

Læs mere >

Sikkerhedsdatablade

Som bruger af kemiske stoffer og blandinger er det vigtigt at have sikkerhedsdatablade liggende.

Læs mere >