Turmalin

Fjernelse af sorg, frygt, negative tanker og negative handlinger

Turmalin er en sten, der findes mange steder i verden, heriblandt Brasilien, Afrika, Sri Lanka og Japan. Turmaliner findes i et hav af farver, men de mest almindelige er grøn, hvid og lyserød. Stenen kan bruges i alle former for smykker, men bør ikke udsættes for slag og stød, da stenen kan være en smule sart over for dette. Turmalin får sine mange forskellige farver fra specifikke grundstoffer, som har været tilstede under dannelsen af krystallerne.

Turmalin – en populær sten

De mange unikke farver, som du kan finde en turmalin i, er en af årsagerne til, at denne sten er så populær. De fineste eksemplarer af paraiba turmaliner sælges for mere end 200.000 kr. pr. carat, hvilket gør dem til nogle af de mest sjældne, fineste og dyreste i verden. Turmalin finder du i pegmatitter, granitter og metamorfoserede bjergarter. Stenen omfatter mineraler som fx dravit, schorl og elbai, og har en hårdhed på 7-7½ på Mohs’ skala.

Om turmalin siges desuden, at den fremmer intuitionen, giver åndelig berigelse, gør sin bærer til guders og menneskers yndling og bringer legemet sundhed og ånden renhed. Turmalin er yderligere lykkesten for oktober måned.

Køb turmalin hos Aktiv Guld

Hvis du er på jagt efter turmaliner til produktion af smykker, kan du købe dem her på siden. Du finder samtidig også akvamariner, peridoter, rubiner og mangler andre typer sten. Du er altid velkommen til at kontakte os på 43 66 20 00, hvis du er interesseret i at høre mere om vores forskellige sten.