Aktiv Guld
Luk

Guldets miljømæssige aspekter: Fra minedrift til genanvendelse

Guld har været en ædel og eftertragtet metallegering, der har fascineret mennesker i årtusinder. Fra oldtidens civilisationer til moderne samfund har guld været symbol på rigdom, magt og skønhed. Det har været formet til smykker, ornamentik og dekorationer og har altid været en værdsat del af forskellige kulturers æstetik og kulturelle udtryk.

Minedrift har store konsekvenser for miljøet

I dag stammer 74% af guldet minedrift. Denne udvinding er dog forbundet med alvorlige miljømæssige og sociale problemer. Guldminedrift kan have en stærkt negativ indvirkning på vandløb og en direkte påvirkning på tabet af biodiversitet gennem forurening med tungmetaller eller skovrydning. Skovrydning påvirker desuden klimaforandringerne negativt. Samtidig er minedriften ekstremt energikrævende og udleder store mængder CO2 pr. kg guld.

Skovrydning

Skove er kulstoflagre, hvilket betyder, at når vi rydder skov, frigiver vi CO2 i atmosfæren. Derudover har skove vist sig at være effektive kulstofdræn, der absorberer CO2 over tid. En del af minedriftens bidrag til klimaforandringer skyldes kulstofudledning fra netop skovrydning. Sammenlignet med andre mineraler er guld den råvare, der i langt højere grad udvindes i skovområder. Ud af 1.010 guldminer er 47 % placeret i skovområder.

Amazonas regnskov er af afgørende betydning for hele verden, da den huser mange endemiske arter, samt fordi diversiteten af flora og fauna er blandt de højeste på verdensplan. Selvom skovrydning på globalt plan er faldende, er det stigende i Amazonas, og her er ASGM den primære årsag til skovrydningen. Mellem 1984-2017 gik 1.000 km2 regnskov tabt på grund af ASGM.


LSGM: Large-scale industrial gold mining

Omfatter store, juridiske minedrifter, der kræver tilladelser, og som er underlagt regulerende kontrol og inspektioner. Disse minedrifter skal have tilstrækkelige helbreds- og sikkerhedsstandarder samt miljømæssige og sociale standarder skal overholdes i henhold til den regulerende myndighed. LSGM benytter sig i vid udstrækning af tungt maskineri til driften. LSGM står for 80 % af den globale udvinding af guld fra minedrift.
​​​​​​​

ASGM: Artisanal and small-scale gold mining

ASGM er ofte uformelle og uafhængige minedrifter, som kun er underlagt regulering i meget begrænset omfang. Sektoren benytter sig i lav grad af maskineri og er derfor afhængig af en høj grad af manuel arbejdskraft. ASGM er en vigtig økonomisk sektor i mere end 81 udviklingslande og sikrer en indkomst for mellem 10-15 millioner minearbejdere.

Kemikalier

Minedrift forurener vand og luft med kemikalier som cyanid, kviksølv og svovlsyre. Denne forurening kan forgifte fisk og andre dyr, forurene drikkevand og forårsage luftvejslidelser hos mennesker. Carnegie Amazon Mercury Project har påvist, at floder og søer i Amazonas-regionen forurenes med omkring 30 tons kviksølv hvert år, hvilket betyder, at kviksølvniveauerne er 34 gange højere end de sikre grænseværdier.

For at udvinde 1 kg guld anvendes der ca. 1,8-2 kg kviksølv, som efterfølgende bortskaffes fx ved forbrænding. I 2015 udledte ASGM ca. 838 tons, hvilket gør ASGM til den absolut største kilde af menneskeskabte kviksølvudledninger med næsten 38 % af den samlede globale mængde. Den næststørste kilde var forbrænding af kul med 21 %. I Sydamerika har man oplevet en signifikant stigning i udledning af kviksølv med hele 163 %, hvilket hænger sammen med stigningen i ASGM i Amazonas.


CO2-udledning

Det specifikke energibehov til guldminedrift er meget højt, da der skal udvindes, knuses og både mekanisk og kemisk separeres enorme mængder af malmmateriale for at udvinde en mindre mængde guld. Guldet skal efterfølgende igennem en kompleks raffineringsproces, som igen øger det samlede energiforbrug og miljøpåvirkningen.

Produktionen af 1 kg guld kræver 208.000 MJ og medfører en udledning af 12.500 kg CO2. Selvom der kun udvindes omkring 3.300 tons guld om året, rangerer guld blandt de metaller med det højeste samlede energiforbrug. Alle faser af minedriften påvirker luftkvaliteten og ofte benyttes inden for LSGM tunge maskiner såsom lastbiler og gravemaskiner. Disse maskiner drives normalt af store dieselmotorer. Afhængigt af maskinernes alder og kvalitet kan udledningerne variere betydeligt.

Affaldsmateriale

Typiske guldmalme indeholder mellem 5 og 30 gram guld pr. ton malm og har dermed nogle af de laveste indhold af guld sammenlignet med andre metaller. En gennemsnitlig guldmalm på 10 gram pr. ton svarer til 0,001 % guld i malmen. Der produceres med andre ord ca. 100.000 tons affaldsmateriale for at udvinde 1 ton guld.

Sulfid-mineraler er en del af dette affaldsmateriale, og når mineralerne bliver udsat for ilt og vand, sker der en kemisk reaktion, hvor der dannes svovlsyre. Dette fænomen kaldes Acid mine drainage (AMD) og kan forårsage langvarig forurening, der kan vare i op til tusindvis af år.

Sociale påvirkninger

Sociale problemstillinger kan række vidt, lige fra problemer med menneskerettigheder, genhusning når en mine etableres, til problemer med arbejdsmiljø og sikkerhed. Arbejdsrisikoen ved job i minedrift er generelt høj. Selvom LSGM overvåges i et vist omfang, kan der stadig være problemer. Rapporter om ulykker på grund af fx jordskred, er ikke sjældne. ASGM er uformelle og i nogle tilfælde endda illegale. Arbejdsforholdene i disse miner er ofte ikke regulerede eller kontrollerede, og der er ingen arbejdstagerrettigheder eller social beskyttelse for minearbejderne.

Der findes imidlertid en række certificeringer og standarder, der fungerer som vigtige bidrag til at få etableret en tilstrækkelig strategi for særligt ASGM. Det er dog ikke alle risici og relevante miljømæssige og sociale problemstillinger, der bliver adresseret gennem certificeringerne.


Certificeringer: Kendte og etablerede initiativer og standarder

  • Fairmined af Alliance for Responsible Mining (ARM) og Fairtrade af Fairtrade International: To af de vigtigste standarder inden for ASGM-certificeringer. Begge tilbyder højere præmier pr. kg udvundet guld til minearbejdere og kræver samtidig mere miljøvenlige praksisser, herunder minimal brug af kemikalier. Det er dog en meget begrænset mængde guld, der bliver udvundet med denne certificering. I 2019 rapporterede Fairmined, at 412 kg certificeret guld var blevet solgt på marked, hvilket dækkede 0,00012 % af den årlige produktion af guld fra minedrift på globalt plan.
  • Initiative for Responsible Mining Assurance (IRMA): Fokuserer på industri og stor-skala minedrift for alle råvarer undtagen energi. Certificeringssystemet verificerer selve mineområdet (ikke virksomhederne).
  • Responsible Gold Mining Principles (RGMPs) af World Gold Council: Har til formål at konsolidere eksisterende standarder og omfatter 10 hovedprincipper inden for områder som governance, social and miljø, der behandles gennem i alt 51 kriterier.
  • Better Gold Initiative (BGI): Rettet mod ASGM-sektoren med det formål at forbedre tekniske, organisatoriske, sociale og miljømæssige praksisser. Initiativet arbejder på at formalisere ASGM-sektoren i dialog med de guldproducerende lande.
  • Responsible Jewellery Council (RJC): Sigter efter en ansvarlig smykkefremstilling gennem hele værdikæden. Organisationen er en brancheforening for virksomheder, der arbejder inden for ædelstene og metal, herunder guld. Organisationen beskæftiger sig med industriel minedrift, og ASGM kan således ikke certificeres af denne standard.

Genanvendelse reducerer udledningen af CO2 med betydelige mængder

I dagens samfund er der et voksende fokus på miljømæssige problemstillinger, og i takt med klimaforandringerne bliver behovet for bæredygtig produktion stadig mere presserende. Dette gælder også i guldindustrien.

Ifølge World Gold Council udgør udledningerne fra den årlige guldproduktion ca. 126 millioner tons CO2, hvoraf langt størstedelen af udledningerne kommer fra den energi, der anvendes i forbindelse med minearbejdet.

Modsat guldminerne har produktionen af guld ved genanvendelse ingen direkte indgriben i naturen. Genanvendt guld har derfor en markant lavere miljømæssig og social påvirkning sammenlignet med guld udvundet fra miner. Udledningerne fra genanvendt guld relaterer sig til energiforbruget på fabrikkerne samt det restmateriale, der produceres som følge af genanvendelsesprocessen.

For at producere 1 kg guld udledes der ved genanvendelse kun 53 kg CO2. Som tidligere nævnt er udledningen for 1 kg guld ved minedrift 12.500 kg CO2.


Det skønnes, at omkring 85 % af alt verdens guld stadig er i brug eller kan genanvendes, dog står guld fra genanvendelse af ”high-quality scrap”, altså smykker, mønter og barre, for omkring 23 % af den samlede guldproduktion.

Genanvendt guld bidrager til at reducere CO2-udledningen fra guldproduktionen, men for at opnå betydelige CO2-reduktioner bør genanvendelse stå for en langt større grad af den samlede guldproduktion.

Køb genanvendt guld hos Aktiv Guld

Det guld, du køber hos Aktiv Guld, er netop genanvendt guld. Vi samarbejder med partnere, som garanterer, at deres produktion udelukkende består af 100 % genanvendt guld. Her analyseres guldaffaldet før det tilføres genanvendelsesprocessen og identificeres der i den forbindelse nyudvundet guld fra minedrift, sorteres dette fra og sendes retur.  

> LÆS MERE: C. Hafner stræber mod CO2-neutral fremtid


Hos Aktiv Guld opfordrer vi dig til at sætte dit gamle guld i cirkulation, så du kan være med til at sikre fremtidens produktion af guld, som tager hensyn til miljømæssige og sociale aspekter. Ved at oprette en metalkonto hos os, kan du sende guldet tilbage i kredsløbet og samtidig holde omkostningerne nede næste gang, du køber metal, kæder og andet halvfabrikata hos os.

Kilder:

  • The Impact of Gold – Sustainability Aspects in the Gold Supply-Chains and Switzerland’s Role as a Gold Hub. Udgivet af WWF (2021).  
  • Environmental Impacts of high-value gold scrap recycling af Benjamin Fritz, Carin Aichele & Mario Schmidt. Udgivet i The international Journal of Life Cycle Assessment 25: 1930-1941 (2020).
  • Gold and climate change: Current and future impacts. Udgivet af World Gold Council (2019).
  • Hvad betyder skovrydning for klimaet – og er det virkelig muligt at stoppe? https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-betyder-skovrydning-for-klimaet-og-er-det-virkelig-muligt-at-stoppe/