Konfliktdiamanter

Vi lægger stor vægt på kvaliteten af vores diamanter og ædelstene og garanterer, at vi ikke sælger konfliktdiamanter.

På det globale marked arbejder vi med leverandører, der har forpligtet sig 100 % til the Kimberley Process Resolution (FN). Vores leverandører følger endvidere retningslinjerne bekendtgjort i World Federation Code of Principles (WFCOP) og er godkendt af World Federation of Diamond Bourses (WFDB).

Viden om konfliktdiamanter

Konfliktdiamanter, eller bloddiamanter som de også kaldes, er uslebne diamanter, som oprørsbevægelser bruger til at finansiere deres kampe med. Kampene er ofte meget blodige – og tager ikke hensyn til menneskeliv. I lande som Angola, Congo, Elfenbenskysten, Liberia og Sierra Leone har konfliktdiamanter givet næring til nogle af de største konflikter, Afrika har været vidne til.

Kimberley-processen

For at komme problemet til livs startede de diamantproducerende lande i Afrika et samarbejdede i maj 2000 omkring en aftale, som skulle forhindre de skadelige samfundsmæssige følgevirkninger af handlen med konfliktdiamanter. Eksportører, importører og forarbejdere af diamanter samt repræsentanter for diamantindustrien og lokalsamfundet gik sammen i byen Kimberley i Sydafrika med henblik på at fjerne alle konfliktdiamanter fra handelsmarkedet. 

Samarbejdet, som i dag kaldes Kimberley-processen, udviklede et internationalt certificeringssystem for uslebne diamanter. Dette garantisystem er godkendt af alle medlemmer i Kimberley-processen og beskriver den garanti, som alle købere og sælgere af slebne diamanter og diamantsmykker skal angive på alle fakturaer. Garantien forsikrer, at de nærværende diamanter er blevet anskaffet i overensstemmelse med FNs resolutioner på området og ad lovlige kanaler, der ikke er involveret i konflikter.

99,8 % af verdens diamanter kommer fra konfliktfri kilder

Inden Kimberley-processens certificeringsordning (KPCS) trådte i kraft i 2003 var omtrent 4 % af alle handlede diamanter konfliktdiamanter. Dette tal er i dag helt nede på under 1 %.

I henhold til KPCS skal deltagende stater opfylde "minimumskrav" og skal indføre national lovgivning og institutioner, så som eksport, import og intern kontrol. Medlemmerne forpligter sig endvidere også til gennemsigtighed og udveksling af statistiske data. Medlemmerne kan ligeledes kun handle juridisk med andre medlemmer, der også har opfyldt ordningens minimumskrav, og internationale forsendelser af uslebne diamanter skal ledsages af et KP-certifikat, der sikrer, at diamanterne er konfliktfrie.

På nuværende tidspunkt har Kimberley-processen 82 medlemslande, som samarbejder med EU, FN og flere NGO’er og civilsamfund.

> Læs mere om Kimberley-processen her

Emballage & tryksager

Vi stræber efter at anvende 100 % miljøvenligt emballage.

Læs mere >

Verdensmål i fokus

Læs mere om Aktiv Gulds tre indsatsområder.

Læs mere >

Certificeret e-mærket 

Hos Aktiv Guld kan du handle trygt og sikkert.

Læs mere >